Pasteurellose


Medlem af Danmarks Kaninavlerforening


Avlernumre 

3911 & 4817

Pasteurellose

Egen og bitter erfaring med Pasteurellose, osse kaldet snue og på engelsk Snuffles


Pasteurellose kommer af bakterien Pasteurella Multocida, og er en luftvejs lidelse.

Pasteurellose kan IKKE helbredes, kun symptom behandles, og dette kræver en dyrlæge der dels via podning og resistens bestemmelse skal finde ud af at det ER pasteurellose, og dels hvilken antibiotika der kan bekæmpe bakterien ned og stoppe udbrudet hos kaninen.

Men man skal vide, at når man symptom behandler, så kommer udbruddet igen på senere tidspunkt, og tiden mellem udbrud kan være ganske korte, måske uger, som de kan være lange.


Pasteurella Multocida bakterien findes i øvrigt i alle kaniner.

Der skal visse faktorer til før kaninen får udbrud og koncentrationen øges fra normal mængde.

Dem jeg kender til er træk, stress og direkte smitte fra en kanin med udbrud.


Se pasteurellose lidt som ukrudt... Du fjerner det, men du ved at det kommer igen,



Jeg har haft det i stalden selv, og har måttet aflive en masse dyr af 2 omgange.
53 kaniner har i alt på 8 mdr mistet livet i min stald, til denne dumme sygdom.


Mit forløb symptom mæssigt startede med nysen.

Derefter klart sekret fra næsen på en lille del af kaninerne, og en del havde sammenfiltret pels på forløbene.


Den værste smittekilde hos mig var mig selv.

Før jeg fik viden om at jeg havde sygdom i stalden, så fik jeg selv slæbt smitten rundt hos de enkelte dyr, og så kørte det ellers bare derudaf.


Det smitter utroligt nemt, og har man bure overfor hinanden så kan smitten osse komme rundt på den måde, da et nys sender bakterier afsted med en sådan fart, at halvanden meter imellem kaninerne end ikke er nok til at stoppe dem.


Men kaninen kan jo osse have allergi, og nyse pga det JA, men hvis du har andre kaniner, og eller kommer hos andre med kaniner, så er det altså vigtigt at du ved om det er pga denne sygdom at din kanin nyser.
Fordi.. lever din kanin behandlet for Pasteurellose, så skal du passe på med besøg i dit hjem af andre med kaniner, ihvertfald er du nødt til at forklare dem at de ikke må røre deres egne dyr hvis de kommer direkte fra dig, de skal skifte tøj og vaske hænder/arme.

Ligeledes må du ikke besøge andre med kaniner eller kaninstalde uden at du har tøj på der ikke har været i kontakt med din kanin.

Dette er ikke en overdrivelse, men fakta.

Jeg havde en kanin i min lejlighed, og selvom jeg passede på, så endte han alligevel op med at få sygdommen.


Så... Hvis din kanin nyser gentagende og tiltagende eller har lidt snot, så tag fat i en dyrlæge og få podet kaninen.

Ikke mindst for din kanin og din skyld, men osse for alle andres skyld.


Copyright © All Rights Reserved - Stald Roger